Maritim sikring

De danske regler om maritim sikring er baseret på internationale aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation IMO. Blandt andet på baggrund af terrorangrebene i USA i september 2001 færdiggjorde IMO arbejdet med den såkaldte ISPS-kode, som handler om iværksættelse af en række tiltag af hensyn til beskyttelse af den internationale skibstrafik.

EU gjorde i 2004 store dele af ISPS-koden obligatorisk ved indførelse af en forordning om sikring af havnefaciliteter.

Reglerne har som overordnet formål den internationale skibstrafik, og der er som sådan ikke tale om sikring af hensyn til beskyttelse af den enkelte havnefacilitet. Da ikke to havne er ens, kan der ikke opstilles en fast facitliste for, hvilke sikringstiltag, der konkret er tilstrækkelige til at imødegå formålet om sikker skibstrafik i de enkelte havne.

I 2005 supplerede EU forordningen ved indførelse af et direktiv om sikring af havne. Hovedformålet med direktivet er at forbedre sikringen af havne mod truslen for sikringsrelaterede hændelser. Direktivet skal sikre, at de foranstaltninger som allerede var iværksæt på baggrund af ISPS-kodens regler understøttes af bedre havnesikring. 

Erfaringer har vist, at der kan være en række positive sidegevinster ved maritim sikring. Det kan for eksempel betyde færre ulykker, da der kun færdes personale på faciliteten, der har kendskab til havneaktiviteter. Sikringen kan også medvirke til mindre tyveri og hærværk, ligesom det er oplevelsen at flere af havnenes kunder, særligt skibene, efterspørger sikringstiltag i havnene.
Sidst opdateret: 29.07.2015