|
|
|
Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal sikre, at havnefacilitetens sikringsplans effektivitet afprøves bl.a. ved med passende mellemrum at deltage i øvelser.
Øvelser, som skal teste sikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår således, at der ikke er mere end 18 måneder mellem øvelserne.
Øvelserne kan udover havnefacilitetens sikringsansvarlige efter omstændighederne omfatte deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer. Øvelser, som skal teste de enkelte elementer i sikringsplanen, skal afholdes mindst hver tredje måned, medmindre særlige omstændigheder taler imod. Kystdirektoratet skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, samt om grunden herfor.
Øvelserne kan gennemføres på følgende vis: 1) i fuld skala, 2) som skrivebordssimulering eller seminarer, eller 3) som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser.
Stk. 5. Kystdirektoratet kan forlange dokumentation for afholdte øvelser.
Kystdirektoratet har udarbejdet en speciel øvelsesvejledning som findes under vejledninger.
|
|
|