|
|
|
12. juli 2010
Som led i U.S. Coast Guard International Port Security Program besøgte et amerikansk team i perioden 1. til 3. september 2009 Danmark.
Teamet bestod af 2 personer fra U.S. Coast Guard
1. september var teamet på hel dags møde med Kystdirektoratet(KDI), Søfartsstyrelsen(SFS) og Politiets Efterretningstjeneste(PET) i SFS mødelokaler i Fredericia.
Den 2. september var der besøg på Fredericia Havn, og den 3. september var der besøg på Esbjerg Havn.
I begge havne var der møder med havnenes sikringsansvarlige, ligesom flere af havnenes ISPS faciliteter blev besøgt.
Kystdirektoratet afventer en rapport fra U.S. Coast Guard om besøget, men det amerikanske team gav udtryk for, at danske myndigheder i høj grad har implementeret konventionens krav og de havnefaciliteter, der blev besøgt, i væsentlig grad har gennemført nødvendig sikringstiltag under hensyn til havnefaciliteternes sårbarhedsvurderinger.
U.S. Coast Guard nævnte at de endvidere havde lært meget under besøget, og at de meget gerne vil have yderligere samarbejde og udvikling omkring maritim sikring med Kystdirektoratet.
Der vil i fremtiden blive tale om flere besøge fra U.S. Coast Guard til Danmark og danske havne.
|
|
|
|
20. oktober 2009
Som led i EU Inspektions Program omkring EU forordning 725/2004 og Direktiv 65/2005 besøgte et EU inspectors team Danmark i perioden 1. til 3. september 2009.
Teamet bestod af 4 EU inspektorsInspectors teamet besøgte denne gang
Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Copenhagen
Malmö Port. I Udviklingsselskabet By og Havn I/S var der inspektion af Direktiv 65/2005 og i Copenhagen Malmö Port var der inspektion på 3 ISPS godkendte faciliteter under EU forordning 725/2004. I begge havne var der møde med havnens og faciliteternes sikringsansvarlige(PSO og PFSO), og deres kendskab til sikringsplanerne, procedurer og sikringstiltag blev testet.
Kystdirektoratet afventer nu en rapport fra EU om inspektionen.
Der bliver i fremtiden tale om flere inspektioner fra EU kommissionen i danske havne og havnefaciliteter.
|
|
|
20. oktober 2009
Som led i Nordisk samarbejde deltog Danmark i nordisk møde om maritim sikring i perioden 7. til 10. september 2009. Mødet blev afhold i Helsinki Finland.
Der var deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Færøerne og Finland.
Det nordiske møde om maritim sikring afholdes en gang om året og dette var femte gang mødet blev afholdt. Mødet er et vigtigt forum for dialog og erfaringsudveksling samt opbygning af et nordisk samarbejde om maritim sikring.
Denne gang var der blandt andet følgende emner på agendaen:
- Nordisk samarbejde
- Status of EU Direktiv 2005/65
- Myndighedernes ansvar og opgaver
- Sikringsniveauer for havnefaciliteter og skib
- Uddannelse for f.eks. RSO, PSO, PFSO
- Øvelser
- Definitioner
- Sikringsudstyr
- Minimum standarder
- 5 års godkendelser af PFSA og PFSP
- National inspektioner / afprøvning
- IMO
- EU – MARSEC emner
- EU inspektioner
- EU forordning 725/2005
- Case ”Arctic Sea”
- Alternative sikringsaftaler og ækvivalente sikringsplaner
- U.S. Coast Guard
Mødet var meget vellykket og på vegne af Danmark siger vi tak til Finland for et godt
møde.
|
|
|
|
Revised guidance – security related information prior to the entry of a ship into a port
|
|
|
|
16. december 2008
Som led i U.S. Coast Guard International Port Security Program besøgte et amerikansk team i perioden 13. til 15. november 2007 Danmark.
Teamet bestod af fire personer fra U.S. Coast Guard samt to personer fra den amerikanske ambassade.
14. november besøgte teamet CMP's krydstogtterminaler og containerterminal i Københavns Havn, og den 15. november var der besøg på APM-terminalen i Århus Havn. I en netop modtaget rapport fra U.S. Coast Guard, fastslår det amerikanske team, at Danmark i væsentlig grad har gennemført konventionens regler for sikring af skibs- og havnefaciliteter.
I rapporten hedder det bl.a. at i de 261 faciliteter i 87 havne, der er omfattet af konventionens regler, overholdes den også.
Sikkerhedsreglerne var fulgt i de besøgte havne, og flere gode eksempler herpå kan nu deles internationalt, slutter rapporten.
|
|
|
|
6. maj 2008
I perioden 14-17 april har der været afholdt kursus for 4 ledende irakiske havnefolk...
|
|
|
|
7. april 2008
Bureaukrati avler normalt mere bereaukrati, men der findes modbeviser.
|
|
|
13. december 2007Maritim Sikring afholder i dag, torsdag den 13. december 2007, uvarslet kommunikationsøvelse med samtlige danske havnefaciliteter. Øvelsen har til formål af fastslå den nationale responstid for Havnefaciliteter og Myndighed i forening. Øvelsen kan som sædvanlig noteres som en mindre øvelse i henhold til øvelseskravene i bekendtgørelse 989 om sikring af havne og havnefaciliteter.
|
|
|
21. november 2007
Som et led i ovennævnte program besøgte et amerikansk team Danmark i perioden 13-15 november 2007.
Team’et bestod af 4 personer fra U.S. Coast Guard samt 2 personer fra den amerikanske ambassade.
Besøget startede med en briefing i ambassaden den 13. november 2007 hvor Carl-Christian Munk-Nielsen deltog. Her blev redegjort for den danske lovgivning indenfor ISPS-området samt de forskellige myndigheders håndtering af deres respektive ansvarsområder.
Den 14. november besøgte team’et CMP’s krydstogtterminaler og containerterminal i Københavns havn og den 15. november gjaldt besøget APM-Terminalen i Århus havn. I begge havne deltog foruden havnenes sikringsorganisationer repræsentanter for politiet, søværnet og SKAT. Kystdirektoratet var repræsenteret ved havneinspektør Lasse Nielsen.
Ud over generel information om havnesikringen blev der specielt spurgt ind til
• Sikringsorganisationens uddannelse og træning, samt øvelser
• Adgangskontrol (ansatte, leverandører, reparatører, passagerer, besætninger og gods)
• Godskontrol (farligt gods, containere og dokumentation
• Kontrol af stores
• Overvågning af faciliteten (CCTV, rundering og ”restricted areas”)
• Kommunikation (indenfor havnen og med myndighederne)
Efter besøget deltog Carl-Christian Munk-Nielsen og Lasse Nielsen i en de-briefing, hvor teamet’s umiddelbare kommentarer blev forelagt.
Der var generelt stor tilfredshed med besøget, og man havde især bemærket det gode samarbejde mellem havnene og de involverede myndigheder, hvilket man fandt helt unikt. Den danske involvering af politiet i sårbarhedsvurderingerne blev også fremhævet som et meget positivt punkt. Endelig blev det nordiske samarbejde på området fremhævet.
Havnesikringen fandtes også tilfredsstillende, men der var enkelte observationer som Maritim Sikring burde arbejde videre med. Der var intet nyt i dette, og det er områder hvor der allerede arbejdes på forbedringer.
Vi vil modtage en rapport om ca. 6 måneder. Den vil ikke indeholde informationer af fortrolig karaktér, så vi forventer at offentliggøre den på Maritim Sikrings hjemmeside.
Besøget er et led i en løbende kontakt med henblik på bl.a. at lære hinanden bedre at kende og at udveksle ”best practise”. Vi forventer næste besøg i maj måned 2008.
U.S. Coast Guard har endvidere et program for ”reciprocal visits”, hvor man tilbyder at arrangere lignende besøg i USA for samarbejdspartnerne.
|
|
|
|
03. maj 2007
Arbejdet med havnesårbarhedsvurderinger og sikringsplaner er ved at komme i tidsnød.
Pr. 3. maj 2007 har 27 havne indsendt havnesårbarhedsvurderinger til godkendelse, og nogle er i gang med at lave sikringsplaner.
Der udestår således havnesårbarhedsvurderinger fra ca. 60 havne.
Vi skal med denne meddelelse minde om, at arbejdet med havnesikring i medfør af bkg. 989 af 29. september 2007, skal være tilendebragt pr. 15. juni 2007.
|
|
|
|
10. november 2006, 09:45:46
Der blev afholdt uvarslet national kommunikationsøvelse torsdag den 2. november 2006. Formålet med øvelsen var at kontrollerer forbindelserne til alle de danske havnefaciliteters PSO/PFSOer og vurdere den samlede nationale reaktionstid indenfor havnesikring.
Langt de fleste steder var der umiddelbar kontakt på Maritim Sikrings opkald! Øvelsen afslørede dog enkelte fejl og mangler i både havnenes og myndighedens ajourføring af de gensidige kontaktkanaler. Der er derfor foretaget enkelte opdateringer og revisioner. Det forhold at øvelsen var uvarslet, har tilsyneladende ført til en forhøjelse af den samlede nationale reaktionstid fra 4 timer i 2005 til 5 timer i 2006. Det er stadig udmærket, men vi prøver igen i 2007!
Såfremt havnefaciliteterne fører opkald og respons i deres sikringsjournal, eller lignende dokumentation, vil øvelsen tælle som en mindre kvartalsøvelse
|
|
|
|
02. november 2006, 09:09:29
I dag torsdag den 2. november 2006 afholdes uvarslet national kommunikationsøvelse indenfor Maritim Sikring.
Samtlige Danmarks 269 havnefaciliteter vil blive kontaktet for kontrol af kommunikationslinjerne og den samlede reaktionstid for faciliteter og myndighed vil blive målt.
Såfremt havnefaciliteten fører opkald og respons i sin sikringsjournal, eller lignende dokumentation, vil øvelsen tælle som en mindre kvartalsøvelse.
Når øvelsen er overstået vil Maritim Sikring evaluere forløbet og udmelde den samlede reaktionstid på hjemmesiden.
|
|
|
|
03. marts 2006
Europa-kommissionen har netop bemyndiget 5 danske havne- og skibsinspektører til at forestå inspektioner af sikringen af de europæiske havne og skibe. Det betyder, at de fem danske inspektører indgår i et europæisk team af inspektører der bistår kommissionen ved inspektioner af sikringsforholdene på europæiske havne og skibe.
De 5 danske medlemmer af Europa-kommissionens inspektorat er havne- og skibsinspektører ved henholdsvis Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen.
- Kystdirektoratet ser frem til at deltage i det fælleseuropæiske arbejde med sikringen af havnene. Søtransport er international, og derfor er det væsentligt at også sikringen af havnefaciliteterne er international. Det nytter jo intet at sikre den ene havn efter alle kunstens regler, hvis den næste havn skibet anløber ikke er sikret, siger Carl-Christian Munk-Nielsen, souschef i Kystdirektoratet og ansvarlig for Maritim Sikring i Danmark.
Europa-kommissionens opgave i forbindelse med terrorsikring i havnene er, at kontrollere at havnesikring opfylder de internationale krav. Det betyder, at de bemyndigede inspektører skal inspicere sikringen af de europæiske havne.
Kulturforskelle præger havnesikring internationalt
En stor del af arbejdet i den europæiske havnesikringsgruppe er fortroligt, og derfor kender inspektørerne endnu ikke det præcise omfang af opgaverne. Det står dog klart, at det første der skal inspiceres, er de europæiske landes respektive havnesikringsmyndigheder. I Danmark er dette Maritim Sikring, der hører under Kystdirektoratet.
- Vi ser frem til at få besøg af Europa-kommissionen og til at vise, at vi har styr på tingene herhjemme. Samtidig bliver det interessant at kunne sammenligne os med de andre EU-lande og tage ved lære af deres erfaringer, siger Carl-Christian Munk-Nielsen.
- En stor del af opgaven består i at harmonisere havnesikring i de forskellige EU-lande. Der er store historiske og kulturelle forskelle i tilgangen til sikring på tværs af Europa. Bare i forhold vores nabolande ser vi store forskelle. Men selv om der hersker historiske og kulturelt betingede forskelle, skal sikringsniveauet være det samme, og det skal inspektionerne sikre, at det bliver, siger Carl-Christian Munk-Nielsen.
Med udnævnelsen har det danske inspektørkorps indvilget i at stå til rådighed for Europa-kommissionen med 6 ugers varsel.
Baggrund
Terrorangrebet den 11. september 2001 førte til, at den Internationale Maritime Organisation, IMO, vedtog at gennemføre ændringer af sikringsforholdene i skibe og på havne der forebygger terrorhandlinger m.v. mod skibe og havne
Danmark og EU har udarbejdet bekendtgørelser og forordninger vedr. sikringsforhold i skibe og på havne. På havneområdet varetages reglerne af Kystdirektoratet på vegne af Transport- og Energiministeriet.
|
|
|
|
02. marts 2006
Maritim Sikring sendte under overskriften ”Hvor mange er vi?” i juni måned 2005 et spørgeskema rundt til de sikrede havne i Danmark.
Formålet med denne undersøgelse var at få en uforpligtende tilbagemelding om, hvor store personalemæssige ressourcer havnene i en given situation var i stand til aktivere til sikringsmæssige opgaver.
75 havne med tilhørende faciliteter har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelses-procent på 89.
Resultatet er, at havnefaciliteterne i de 75 havne er i stand til, i en given situation, at aktivere i alt 1445 personer til sikringsmæssige opgaver.
Da vi jo i Danmark p.t. har 84 havne med tilhørende godkendte havnefaciliteter, kan vi nok, uden at tage munden for fuld, antage, at faciliteterne tilsammen er i stand til at aktivere mere end 1500 personer til sikringsmæssige opgaver. Og heri er ikke medregnet de eksterne personer, så som private vagtværn og andre som havne og faciliteter også i et eller andet omfang vil trække på til at løse opgaver i en given situation.
Vi havde nok en forventning om, at havnefaciliteterne er i stand til at aktivere en ganske betragtelig personalemæssig ressource, og at den er til stede i et sådant omfang er jo yderst betryggende at vide.
Afslutningsvis skal der herfra lyde en stor tak til alle som har taget sig den ulejlighed at svare på vores lille undersøgelse.
|
|
|
Maritim Sikrings havneinspektører var i Bruxelles den 30.-31. januar 2006 for at kvalificere sig til EU’s korps af havneinspektører. Poul Jeppesen fra Søfartsstyrelsen deltog ligeledes. Alt i alt 50 havneinspektører fra EU’s havnestater samt Norge deltog i mødet. Procedurerne for Kommissionens havneinspektioner er fastlagt i EU forordning 884/2005. De enkelte nationale kandidater vil få besked i løbet af de kommende uger. Der forventes gennemført ca. 15 inspektioner af nationale myndigheder og havnefaciliteter i 2006.
|
|
|
Velkommen til Maritim Sikrings ny hjemmeside - og til vores nye logo. Vi glæder os til i fremtiden at kunne udvide Maritims Sikrings aktiviteter på Internettet.
Hjemmesiden er opbygget i CMS-systemet Synkron, hvilket sikrer os størst mulig frihed til at ændre og opdatere siden efter både behov og lyst. Samtidig er siden designet i forhold til www.kyst.dk, således at siderne på en gang ligner hinanden og adskiller sig fra hinanden.
For information om og kritik af hjemmesiden kontakt medarbejderne i Maritim Sikring.
|
|
|
|
Formål
Den ækvivalente sikringsplan er ment som en model for en mindre havn, der ønsker at minimere sine sikringsomkostninger, f.eks. 24 t kontaktberedskabet, og dog samtidig figurere som en forsvarlig sikret international ISPS facilitet hos IMO.
Fremgangsmåde
Havnen etablerer en traditionel sikringsplan på baggrund af en traditionel sårbarhedsvurdering og der udstedes godkendelser på normal vis, se bekendtgørelse 144 af 8 marts 2004 eller her på hjemmesiden.
Sikringsplanens foranstaltninger mobiliseres og demobiliseres i forbindelse med de få eller stærkt sæsonprægede anløb. Facilitetens sikringsplan figurerer hele tiden på IMO’s liste, men vil langt størsteparten af tiden være registreret som ”trukket tilbage”.
Forud for skibsanløb renses faciliteten og facilitetens sikringsforanstaltninger etableres og efterses. Der lægges vægt på synlige tiltag såsom skiltning. Rensning og etablering registreres i facilitetens log. Procedurerne for rensning og etablering skal være beskrevet i sikringsplanen.
PFSO’en meddeler Maritim Sikring skriftligt, at faciliteten er etableret fra en bestemt dato. PFSO’en, eller dennes kompetente stedfortræder, skal fra denne dato være tilgængelig døgnet rundt og ind til skibet er afgået. PFSO’en meddeler herefter Maritim Sikring skriftligt, at sikringsplanen er trukket tilbage fra en bestemt dato. Der kan også anmeldes en periode. Anmeldelsen skal ske så betids, at den kan behandles på en hverdag.
Maritim Sikring af- og anmelder faciliteten til IMO på baggrund af PFSO’ens skriftlige anmodninger. Faciliteten af- og anmeldes også på den interne nationale oversigt over aktive faciliteter.
Facilitetens bureaukrati og procedurer opretholdes i øvrigt i fuldt omfang i henhold til nationale og internationale bestemmelser, f.eks. øvelsesforpligtelsen.
Politiet skal ved sårbarhedsvurderingen være orienteret om, at der ønskes etableret en ækvivalent sikringsplan efter ovenstående principper.
Vilkår
Havnen har kun få anløb eller stærkt sæsonpræget international trafik.
Havnene skal kunne dokumentere at der er et uforholdsmæssigt forhold mellem indtægter og omkostninger til sikringssystemets permanente drift. Hvis eksempelvis driften overstiger 10 % af indtægterne foreligger der et uforholdsmæssigt forhold.
Hvis kriterierne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, skal havnen etablere en normal permanent sikringsplan.
|
|
|
|
7. oktober 2005
Fastlæggelse af tonnagegrænse for ISPS-certificering
Ved seneste møde IMO`s Maritime Safety Committee (MSC80) blev det besluttet, at 1969 tonnagekonventionens mål skal lægges til grund for maritim sikring af disse skibe. Man vedtog en indfasningsperiode på tre år, så berørte skibe og deres rederier skal opfylde SOLAS XI-2 og ISPS koden senest 1. juli 2008.
Vedtagelsen betyder, at skibe, der er målt under 500 BRT efter de gamle måleregler, men over 500 BT efter de nye måleregler, og som i første omgang blev fritaget for ISPS certificering, skal ISPS-certificeres senest 1. juli 2008.
Midlertidige forholdsregler
Søsikkerhedskomiteen besluttede, at fra den 1. oktober 2005 indtil 30. juni 2008 skal skibe, der ikke er certificeret, udfærdige en sikringserklæring (DOS) i samarbejde med den havn, skibet anløber. Denne erklæring skal på forlangende kunne fremvises til myndighedspersoner eksempelvis ved havnestatskontrol. Senest 1. juli 2008 skal skibene kunne fremvise et gyldigt ISPS certifikat.
Såfremt en terminal ikke vil indgå i en sikringserklæring, skal skibene udfærdige en erklæring alligevel og skal kunne fremvise denne for myndighederne på forlangende.
Erklæringer ”TO WHOM IT MAY CONCERN” hvori Søfartsstyrelsen har bekræftet, at skibet er fritaget for at opfylde ISPS kodens krav, er hermed ikke længere gyldige og skal returneres til Søfartsstyrelsen. Der kan for disse skibe udstedes et dokument, der bekræfter, at skibet er omfattet af denne midlertidige implementeringsordning såfremt, rederiet anmoder Søfartsstyrelsen herom.
Havnene skal herefter ikke acceptere danske eller udenlandske fritagelseserklæringer.
|
|
|
|
2. september 2005
Havnefaciliteternes sikringsplaner beskriver de tiltag og procedurer der skal iværksættes på de forskellige sikringsniveauer, hhv. 1, 2 og 3. Sikringsniveauet udmeldes af Kystdirektoratet i samråd med Politiets Efterretningstjeneste. Normalt vil havnene operere på sikringsniveau 1.
Et væsentligt element i terrorsikringen er god kommunikation og evnen til at reagere hurtigt i en given situation. Derfor opretholder såvel myndigheden som havnefaciliteten et 24-timers kontaktnummer for gensidig information og instruktion.
Størrelse og karakter af de enkelte havne varierer betragteligt, og det er ikke hensigtsmæssigt at forskrive en bestemt procedure for kontakten til havnen. Det væsentlige er, at myndigheden døgnet rundt kan komme i kontakt med en person, som kan sikre at de nødvendige tiltag iværksættes uden unødig forsinkelse. Denne person er ikke nødvendigvis havnens PSO/PFSO og interne procedurer kan så angive hvorledes de sikringsansvarlige aktiveres.
Med henblik på at reducere omkostningerne ved 24-timers beredskabet, er det en mulighed at uddanne og inddrage personale som i forvejen har vagtforpligtigelser.
• I havne med fast havnevagt er det som regel havnevagtens nummer som er havnefacilitetens 24-timers nummer. Havnevagten vil herefter iværksætte de fornødne tiltag i henhold til interne instrukser
• Der er eksempel på havne som har inddraget det lokale beredskab i terrorsikringen. I Holstebro-Struer Havn har man uddannet 4 personer fra det lokale beredskab som PFSO’er. Havnens 24-timers nummer viderestilles til den person som i forvejen har vagten i det lokale beredskab, og som så kan reagere i en given situation. Udover uddannelsen som PFSO, så har disse personer erfaring med kontakt med bl.a. politi og hjemmeværn samt procedurer i forbindelse med eksempelvis evakuering, hvilket også kommer havnesikringen til gode.
• Man kan også tænke sig at en gruppe af havne (enten geografisk eller organisatorisk sammenknyttede) opretter et fælles 24-timers beredskab, med en fælles PSO. Der må så udarbejdes procedurer for iværksættelse af sikringstiltag i de øvrige havne i gruppen med rimelig kort respons tid. Disse procedurer indarbejdes i en revideret sikringsplan som forelægges til godkendelse hos Kystdirektoratet.
|
|
|
|
7. juli 2005
Til Sikringsofficeren i rederier, som opererer danske skibe.
Bombeanslag i London
Der er i dag foretaget - hvad alt tyder på - et terroranslag mod en bus og 6 undergrundsstationer i London. Flere mennesker meldes dræbte og sårede.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har her til eftermiddag oplyst, at der ikke er registreret forbindelser til danske ”kontakter”, eller indikationer der tyder på, at man kan forvente tilsvarende anslag i Danmark. For nuværende forventer PET heller ikke anslag mod danske skibe som selvstændige terrormål.
Man vurderer, at det generelle trusselsbillede er steget en smule, men på det foreliggende grundlag er der ikke baggrund for at hæve sikringsniveauet på danske skibe, som således fastholdes på niveau 1.
PET henviser til at man viser skærpet opmærksomhed overfor efterladt bagage m.v., mistænkelige personer, og anderledes opførsel/adfærd.
Med venlig hilsen
Steen Nielsen/Søfartsstyrelsen
------------------------
To the Company Security Officer of Companies operating Danish Flagged ships
Bomb terror in London
This morning - everything indicates - that a terror assault was performed against a bus and 6 underground stations in London. Several people are reported killed or injured.
Danish Security Police has this afternoon informed, that there have been no registered connections to Danish contacts or indications that a similar assault can be expected in Denmark. Further Danish Security Police has no indications that Danish flagged vessels can expect to be attacked as independent terror targets. Consequently the security level remains at level 1.
Danish Security Police calls on special attention towards left luggage, suspicious persons and strange behaviour.
Best regards
Steen Nielsen/Danish Maritime Authority
|
|
|
|
29. november 2005
Havnesikringen er ved at komme på plads. Så enkelt blev det gjort op på Danske Havnes temadag om terrorsikring 2. december 2004 i Odense. Maritim Sikring, en underafdeling i Kystdirektoratet og ansvarlig for gennemførelsen af terrorsikringen af de danske havne, gjorde status efter 5 måneders arbejde og fremlagde fremtidsudsigterne for terrorsikring i de danske havne.
- Der er nu 261 godkendte havnefaciliteter i Danmark. Det vil sige samtlige danske havne der enten besejles af internationale passagerskibe med plads til mere end 12 passagerer eller fragtskibe over 500 bruttotons. Lystbåde- og fiskerihavne er fortsat undtaget for reglerne. Af de 261 havnefaciliteter har vi allerede nu besigtiget sikringssystemerne i de 150, men de resterende kan forvente besøg inden februar, siger Laurits Bernitt fra Maritim Sikring.
Terrorsikringen af de danske havne kan være en bekostelig affære. For de små havne der udelukkende beskæftiger deltidspersonale, kan reglen om 24 timers beredskab være økonomisk umulig at gennemføre. I Maritim Sikring lovede man på mødet at kigge nærmere på problemstillingen.
- I bekendtgørelsen om sikring af havnefaciliteter står der i § 18, at der i særlige tilfælde kan tillades anvendelse af ækvivalente sikringstiltag. Men hvad betyder det helt præcist? Det vil vi nu prøve at se nærmere på hen over vinteren, siger Laurits Bernitt.
En anden problemstilling er skiltningen på havnene. Tidligere har mange havne været offentlige områder, men når det pludselig er blevet forbudt at færdes på havneområderne, er det jo nødvendigt at skilte med det. Der er mange forskellige udgaver af skiltningen, og mange havne efterspørger en standard. Dels skal man ikke opfinde hjulet hver gang, og dels vil skiltene på den måde kunne fremstilles billigere.
- Vi vil dog ikke gå ind med et krav om en bestemt skiltetype, men vi kan komme med et godt forslag, som havnene så kan vælge at benytte sig af, siger Lasse Nielsen fra Maritim Sikring.
|
|
|
|
13. december 2007
Maritim Sikring afholder i dag, torsdag den 13. december 2007, uvarslet kommunikationsøvelse med samtlige danske havnefaciliteter.
Øvelsen har til formål af fastslå den nationale responstid for Havnefaciliteter og Myndighed i forening. Øvelsen kan som sædvanlig noteres som en mindre øvelse i henhold til øvelseskravene i bekendtgørelse 989 om sikring af havne og havnefaciliteter.
|
|
|
