Forside Links
      
Søg                
Kystdirektoratet
Maritim Sikring Søfartsstyrelsen Kystdirektoratet
Stor øvelse på Rønne Havn

Den 27. marts 2007 blev der afholdt en stor øvelse, ROPAX-DISTRESS 2007, på Rønne Havn.
I øvelsen, hvor ca. 400 personer var i spil, deltog personale, kørestøjer, skibe og fly m.m. fra:

• Søværnet
• Marinedistriktet
• Rønne Havn
• Bornholmstrafikken
• Brandvæsen
• Beredskabsstyrelsen
• Falck
• Hospital
• Hjemmeværnet
• Lufthavn
• Politi
• Sjöfartsverket, Sverige
• Svensk Sjöredningsselskab


Kystdirektoratet, Maritim Sikring, var på stedet som observatør, ligesom vores 24/7 vagt spillede med pr. telefon.
Øvelsen havde til formål at sikre en hensigtsmæssig koordinering af de forskellige virksomheder og myndigheds sektorbaserede beredskabsområder ved en afprøvning af ledelse af indsats, afvikling af sikkerhedsprocedurer, brand- og redningsindsats, kommunikation mellem myndigheder, organisering af indsatsområder og afprøvning af SAR- og ISPS-procedurer.


Uden at komme ind på enkelthederne i øvelsen kan vi godt oplyse, at Rønne Havns sikringsplan blev godt og grundigt afprøvet, både i relation til modtagelse af alarm, opbygning af sikringsorganisation ved overgang fra niveau 1 til niveau 2, og til den rent fysiske aktivitet på faciliteterne herefter.


Alt i alt en rigtig god og lærerig øvelse, hvor mange aktører kom i spil, og hvor samspillet de mange aktører imellem blev afprøvet. Vi kunne endnu en gang konstatere, at øvelser er et uhyre væsentligt element i den samlede sikkerhed.
Tak til Rønne Havn og det samlede beredskab for en god øvelse.




  Aktuelt