16. december 2008Som led i U.S. Coast Guard International Port Security Program besøgte et amerikansk team i perioden 13. til 15. november 2007 Danmark.
Teamet bestod af fire personer fra U.S. Coast Guard samt to personer fra den amerikanske ambassade.
14. november besøgte teamet CMP's krydstogtterminaler og containerterminal i Københavns Havn, og den 15. november var der besøg på APM-terminalen i Århus Havn.
I en netop modtaget rapport fra U.S. Coast Guard, fastslår det amerikanske team, at Danmark i væsentlig grad har gennemført konventionens regler for sikring af skibs- og havnefaciliteter.
I rapporten hedder det bl.a. at i de 261 faciliteter i 87 havne, der er omfattet af konventionens regler, overholdes den også.
Sikkerhedsreglerne var fulgt i de besøgte havne, og flere gode eksempler herpå kan nu deles internationalt, slutter rapporten.